Vi hjælper med online markedsføring

Hjemmeside, Online Markedsføring og IT-Support

Vær med til at støtte kræftens bekæmpelse

08-05-2013 11:58:46

Lørdag d. 25.kl.12:00. til søndag d.-26. maj 2013 kl.12:00 deltager vi igen i år med et hold til 24-timers løbet ved Skive Stadion. Indgang ved Engvej 19.

Hele døgnet har vort hold løbere og/ eller gangere på banen. Vi tilbyder at du kan være med til i fællesskabet Stafet for Livet ved at være en af vore deltagere, og på den måde støtte kræftens bekæmpelse. Her deltager en lang række andre hold. Vi tilbyder, at du kan være med på flere måder:

  1. Fysisk deltagelse i hele eller dele af weekenden- løb eller gå med på holdet
  2. Du eller dit firma kan sponsorere vore løbere ved at donere enten et fast beløb eller et beløb pr omgang.
  3. Du kan selvfølgelig også tage initiativ til at oprette jeres eget firmahold.

Hjælp os med at støtte Stafet for livet og dermed Kræftens bekæmpelse

Har det din eller jeres interesse er i meget velkommen til at kontakte os. Du kan også tilmelde dig direkte på holdet på Stafet for livets hjemmeside: http://www.stafetforlivet.dk/stafet/skive/tilmeldte-hold/hold/297 men er du interesseret i en holdtrøje så giv os da under alle omstændigheder et ring.

Sidste år løb og gik et stærkt Dynamic-IT hold. Vi tog tilsammen 698 runder på de to ruter. Dette svarer ca. til at holdet på 24 timer tilbagelagde 490 km. Vi havde fælles base i et stort telt på pladsen. Herfra blev løbedeltagelsen styret, så vi havde folk på banen hele tiden og de fleste gange endda flere løbere.

Hvad er stafet for livet?

Stafet for livet foregår på den måde at holdet, og andre hold, i løbet af 24 timer løber og går så mange runder som muligt, på de udlagte ruter. Vi skiftes derfor til at løbe og gå i løbet af de 24 timer. Vil man deltage på holdet er du selvfølgelig mere end velkommen. Du tilmelder dig direkte på holdet på Stafet for livets hjemmeside: http://www.stafetforlivet.dk/stafet/skive/tilmeldte-hold/hold/297.

Når du har tilmeldt dig må du gerne kontakte Dynamic-IT med eventuelle ønsker om hvornår du gerne vil løbe, så vi kan få lagt en plan over hvem, der løber hvornår i løbet af de 24 timer. Når man ikke er ude og løbe, så vil Dynamic-it sørge for at der er sat et telt op på pladsen, hvor en hyggelig stemning forhåbentlig, ligesom sidste år, vil sprede sig.

Der er selvfølgelig flere muligheder for at støtte holdet og derved støtte Kræftens Bekæmpelse, der afholder arrangementet. I den forbindelse håber vi selvfølgelig på at også du eller dit firma vil donere en smule penge til dette gode arrangement. De folk og de firmaer, der støtter vores hold, vil selvfølgelig blive nævnt på vores hjemmeside. Har du eller firmaet en hjemmeside så vil I selvfølgelig blive nævnt med link til hjemmesiden, sådan at I får en søgemaskineoptimeringsmæssig værdi ud af dette.

Du kan donere og støtte på følgende måder.

  1. Du kan bl.a. deltage på holdet. Når man tilmelder sig holdet direkte på Stafet for livet’s hjemmeside donerer man 100kr. eller mere til Kræftens Bekæmpelse og man bliver automatisk tilmeldt holdet. Det er også i orden at tilmelde sig holdet, selvom man måske kun kan løbe en times tid.
  2. Du tilmelder dig på http://www.stafetforlivet.dk/stafet/skive/tilmeldte-hold/hold/297
  3. Du kan give et bidrag til holdet. Her kan du donere et frivilligt beløb (fra 50kr.) til Kræftens Bekæmpelse. Dit bidrag vil automatisk blive registreret som støtte til Dynamic-IT holdet.
  4. Du giver et bidrag til Dynamic-IT og Kræftens Bekæmpelse på: http://www.stafetforlivet.dk/stafet/skive/tilmeldte-hold/hold/297
  5. Du kan vælge at støtte med et beløb for hver km vi løber og på den måde være med at give os en god motivation for at tage en runde mere. For at gøre dette kontakter du Dynamic-IT på telefonen: 97 51 30 10 og så noterer vi din støtte. Når løbet er ovre tæller vi kilometerne sammen og giver dig en status på hvad din støtte vil løbe op i.

Hvad får du ud af at støtte Dynamic-IT?

Ved at støtte Dynamic-IT er du med i et fællesskab i kampen mod kræften, pengene doneres til Kræftens Bekæmpelse og går til deres arbejde med at bekæmpe kræft.
Du/I vil ydereligere blive nævnt på vores hjemmeside, og har du eller dit firma en hjemmeside vil i blive nævnt med link. På den måde får du/I automatisk noget søgemaskineoptimering ud af din donation.

Lad os sammen hjælpe med at bekæmpe kræften.

 

 

+45 97513010

Dynamic-it - Web og hjemmesider
Asylgade 1U, 2. sal
7800 Skive

Cvr: 26235723
Mail:

Webudvikling siden 2001 Dynamic-it leverand�r af webshop
Fjernsupport og computer support
Dynamic-it på facebook
Kom i kontakt med Dynamic-it
Webudvikling hos Dynamic-it 97513010
cookie ikon

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her