Ofte stillede spørgsmål og svar

Vælg et spørgsmål, der matcher dit på listen nedenunder. Listen opdateres løbende.

  • .

    Se desuden vores kontaktside for flere informationer


    Hvordan skjuler jeg modtagerne i mine e-mails? (Outlook 2003)

    Hvis man sender en mail til rigtig mange forskellige modtagere kan det være en god ide at skjule de forskellige modtagere.

    Dette kan i Microsoft Outlook 2003 gøres på følgende måde:

    1. Opret en Ny mail
    2. Vælg menupunktet Vis
    3. Klik på Bcc-felt
    4. I feltet Bcc... indtaster du de e-mailadresser som ikke skal vises til modtagerne 

    Har du brug for hjælp, så kontakt Dynamic-it


    Hvordan skjuler jeg modtagerne i mine e-mails? (Outlook 2007)

    Hvis man sender en mail til rigtig mange forskellige modtagere kan det være en god ide at skjule de forskellige modtagere.

    Dette kan i Microsoft Outlook 2007 gøres på følgende måde:

    1. Opret en Ny mail
    2. Vælg fanebladdet Indstillinger
    3. Klik på vis Bcc-felt
    4. I feltet Bcc... indtaster du de e-mailadresser som ikke skal vises til modtagerne 

    Har du brug for hjælp, så kontakt Dynamic-it


    Hvordan slår man autosvar til i mails?

    Hvis din e-mail ligger hos Dynamic-it kan du aktivere autosvar, ved at følge følgende fremgangsmåde:

    1. Gå ind på adressen mail.ditdomaine.dk (f.eks. mail.dynamicit.dk)
    2. Derefter vælger du Avanceret Webmail og indtaster din mailadresse og din adgangskode
    3. Når du er logget ind, vælger du Værktøj øverst i venstre hjørne
    4. I boksen, der nu kommer frem vælges fanebladet Autosvar
    5. Her indtaster du de forskellige oplysninger

    Husk at indtaste en Afsender og sætte flueben i feltet Svar kun på beskeder sendt til min e-mail adresse. Ellers kan enkelte mailservere nemlig finde på at markere autosvarmailen somspam.

    Har du brug for yderligere hjælp til opsætning af autosvar mail, så kontakt Dynamic-it 


    Hvordan slår man brugerkontokontrol fra i Windows Vista?

    Er du ligesom alle andre også træt af at Windows Vista konstant sprøger dig om du er sikker på at du ønsker at udføre fælgende handling? Så kan denne funktion (brugerkontokontrol) let deaktiveres ved at følge nedenstående fremgangsmetode:

    1. Klik på start knappen
    2. Vælg Kontrolpanel
    3. Vælg Brugerkonti
    4. Vælg Slå brugerkontostyring til eller fra
    5. Fjern fluebenet i boksen Brug brugerkrontol til at hjælpe med at beskytte computeren og klik derefter på OK
    6. Computeren beder nu om en genstart, og derefter vil du være fri for de mest irriterende advarsler

    Hvordan sætter jeg min mail op i Outlook?

    Har du en hjemmeside hosted hos Dynamic-it har du sikkert også din mail hosted hos op. Den sætter du op på følgende måde i Microsoft Outlook:

    1. Åben Microsoft Outlook
    2. Klik på Funktioner
    3. Vælg Kontoindstillinger
    4. Klik på Ny
    5. Vælg Microsoft Exchagne, POP3, IMAP eller HTTP
    6. Klik Næste
    7. Vælg Konfigurer serverindstillinger eller yderligere servertyper manuelt
    8. Klik næste
    9. Vælg Internet-e-mail
    10. Klik næste
    11. Ved Dit navn indtaster du det navn som du ønsker andre skal se fx. Hans Hansen
    12. Ved E-mail-adresse indtaster du din e-mail adresse fx hans@hansen.dk
    13. Ved kontotype lader du den stå ved POP3
    14. Ved server til indgående post skriver du din indgående mailserver fx mail.hansen.dk
    15. Ved server til udgående post (SMTP) skriver du din udgående mailserver fx mail.hansen.dk
    16. Ved brugernavn skriver du igen din e-mail adresse fx hans@hansen.dk
    17. Ved adgangskode skriver du din adgangskode
    18. Sæt flueben i Husk adgangskode
    19. Klik på Flere indstillinger...
    20. Vælg fanebladdet Server til udgående post og sæt et flueben i feltet udfor Serveren til udgående post (SMTP) kræver godkendelse
    21. Vælg derefter fanebladdet Avanceret og sørg for at der i boksen Server til udgående post (SMTP) står 2525
    22. Klik på OK
    23. Klik Test kontoindstillinger for at se om dine indtastninger er korrekte
    24. Klik på næste

    Din mail skulle nu gerne være sat op. Støder du på problemer så kontakt Dynamic-it


    Hvorfor kan jeg ikke komme på internettet?

    Der kan være en million af grunde til at man ikke kan komme på internettet.

    En hurtig ting, der ofte kan løse problemet er at følge følgende fremgangsmåde: 

    1. Tag strømmen fra din router i ca. 30 sekunder
    2. Sæt derefter strømmen til igen
    3. Vent 10 sekunder og se om det har hjulpet.

    Hjælper det ikke, så kontakt Dynamic-it så finder vi en løsning.


    Hvorfor kører min computer langsomt?

    Hvis din computer kører langsom kan det skyldes mange ting.

    • Din computer kan være fyldt med overflødige programmer
    • Din computer kan trænge til et serviceeftersyn
    • Din computer kan være ramt af ondsindede programmer
    • Din computer kan have ramt alderdomsgrænsen og kan ikke følge med nutidens computerkrav

    Uanset hvad, så kontakt Dynamic-it, så kigger vi på din computer og ser hvorfor den kører langsomt og hvad der kan gøres.


    Kan jeg tage automatisk backup af mine data?

    Hos Dynamic-it forhandler og administrerer vi et lille smart program, der automatisk tager backup af dine data. Du vælger hvilke mapper og filer, der skal tages backup af og hvornår backuppen skal tages. Så ordner programmet resten for dig.

    Læs mere om Backup fra Dynamic-it


    Min computer er ramt af virus, hvad gør jeg?

    Er uheldet ude og din computer ramt af vrius, så kan du i enkelte tilfælde fjerne virusen igen ved at køre en fuld systemscanning med dit antivirusprogram.

    Kan du ikke selv fjerne virusen, så kontakt Dynamic-it og hør om vores procedure til virusfjernelse


    Min computer siger der ikke er installeret et antivirusprogram, hvad gør jeg?

    Vi anbefaler altid at man har et antivirusprogram installeret på sin computer, desværre er internettet sådan i dag at man ikke kan undgå at få virus på den ene eller den anden måde hvis man bruger internettet og ikke har et antivirusprogram installeret.

    Hos Dynamic-it anbefaler vi antivirusprogrammet F-Secure. Kontakt os og hør mere om antiviurs.


    Min F-Secure siger den udløber om et vist antal dage, hvad gør jeg?

    Hvis dit antivirusprogram er ved at udløbe er det en rigtig god ide at få det fornyet inden det løber ud.

    Kontakt Dynamic-it så hjælper vi dig med at forny din antivirus.


    Hvordan fornyer jeg min F-Secure licens? (F-Secure 2009)

    For at forny dit abonnement med antivirusprogrammet F-Secure skal du følge følgende fremgangsmåde:

    1. Højreklik på det blå F-Secure logo, nederst i højre hjørne
    2. Vælg Åben F-Secure Internet Security 2009
    3. I vinduet, der nu dukker frem vælger du Skift abonnementsstatus
    4. I det nye vindue vælger du ændre nøgle
    5. I boksen der nu kommer frem indtaster du din nye abonnomentsnøgle (har du ikke en ny abonnomentsnøgle, så kontakt Dynamic-it)
    6. Klik på Registrer
    7. Din F-Secure licens skulle nu gerne være fornyet

    Hvordan fornyer jeg min F-Secure licens? (F-Secure 2010)

    For at forny dit abonnement med antivirusprogrammet F-Secure skal du følge følgende fremgangsmåde:

    1. Højreklik på det blå F-Secure logo, nederst i højre hjørne
    2. Vælg Åben F-Secure Internet Security 2010
    3. I vinduet, der nu dukker frem vælger du Indstillinger
    4. I det nye vindue vælger du Andre indstillinger og derunder Abonnoment
    5. Her vælger du så Skift nøgle...
    6. I boksen der nu kommer frem indtaster du din nye abonnomentsnøgle (har du ikke en ny abonnomentsnøgle, så kontakt Dynamic-it)
    7. Klik på Registrer
    8. Din F-Secure licens skulle nu gerne være fornyet

    Mine mails kommer tilbage markeret som spam, hvad er der galt?

    Hvis de mails som du prøver at sende ikke bliver afsendt eller kommer tilbage markert som spammails, så sikrer dig at:

    • Du har skrevet et emne i emnefeltet
    • Du har skrevet noget i selve mailen (en signatur er ikke nok)
    • Du ikke bruger "forbudte" ord som for eksempel viagra og nude

    Kan du stadig ikke sende mails, selvom du overholder alle punkterne så kontakt Dynamic-it


    Tilbyder Dynamic-it webmail?

    Ja, har du en mailadresse hos Dynamic-it har du også adgang til webmail, så du kan tjekke dine mail ligemeget hvor du befinder dig bare du har internetadgang.

    Du kan komme ind på din webmail ved at skrive mail.ditdomaine.dk i browserens adressefelt fx. mail.dynamicit.dk. 


    Windows siger at der er opdateringer klar til hentning, hvad betyder det?

    Microsoft udsender jævnligt opdateringer til Windows, Office og andre produkter. Disse opdateringer lavet for at sikre sikkerheden og ydelsen på disse produkter, derfor er det en god ide at installere alle de opdateringer som Windows foreslår. 

    Enkelte opdateringer skader dog ligeså meget som de gavner, for eksempel anbefaler Dynamic-it ikke at man på Windows Xp maskiner installere opdateringen "Windows Search" da den i 99 % af alle tilfælde ikke benyttes og bare sløver computeren.

Vi hjælper med online markedsføring

+45 97513010

Dynamic-it
Østerbro 7.1.tv
7800 Skive

Cvr: 26235723
Mail:

Webudvikling siden 2001 Dynamic-it leverandør af webshop
Fjernsupport og computer support
Dynamic-it på facebook
Kom i kontakt med Dynamic-it
Webudvikling hos Dynamic-it 97513010
Vi ønsker alle en god sommer
Vi holder sommerferie, og er tilbage tirsdag d. 1 august.